Kære MOF'ere
Vi annoncerer her de kommende koncerter og andre musiske
nyheder:
Glæd dig til Nota-korets Julekoncert
mandag d.5.12.2011 kl. 19.30 Sct. Pauls Kirke, Århus. På
koncertprogrammet er bl.a Rachmaninovs "Bogoroditse Devo", der er
en hyldest til Jomfru Maria, samt Verdis store Pater Noster,
skrevet til Dantes gendigtning af Fadervor. Man vil også kunne
høre Max Regers "Unser lieben Frauen Traum", der fortæller Jomfru
Marias drøm om både Jesu fødsel og hans frelsergerning med døden på
korset for menneskets skyld - i grunden hele Messias kortet ned til
4 minutter! Sammenlagt handler alle satserne i første afdeling
om, at mennesket har brug for hjælp, brug for, at Frelseren fødes
julenat.
Herefter synger vi engelske Christmas Carols. En af dem med
tekst fra det 15. årh. takker Adam for at have spist æblet, så der
blev en grund til, at Jomfru Maria skulle føde Jesus!
Til sidst synger vi danske så julesalmer, nogle
i udsættelser, der hører til engelsk tradition.Før, efter og
imellem afdelingerne er der fællessang af julesalmer fra
salmebogen!
For billetbestilling, send dit navn, adresse samt antal
billetter til Billetter@notakoret.dk, eller køb billetter ved
indgangen fra kl. 19.00!